Når vi taler om grooming, forestiller mange sig en voksen, der kontakter et barn på sociale medier med seksuelle hensigter. Men den forståelse er for snæver. Hvis vi vil beskytte børn og unge bedre, er vi nødt til at udvide vores forståelse af, hvordan grooming kan se ud – og hvor den kan finde sted.
Sagen om Marius Borg Høiby har fyldt meget i medierne. Men bag overskrifterne gemmer der sig et vigtigt fagligt spørgsmål: Hvorfor er vi som samfund stadig bedre til at reagere på seksuelle overgreb end til at forebygge dem?
Lavt selvværd, social isolation og erfaringer med mobning går igen hos mange unge med seksuelt bekymrende adfærd. Men hvad betyder det egentlig for deres seksuelle udvikling? Og er det muligt, at noget af adfærden også kan forstås som et forsøg på at regulere svære følelser?
Seksuelt bekymrende adfærd bliver ofte forstået som noget, der adskiller sig fra andre former for mistrivsel. Men hvad nu hvis noget af adfærden i nogle tilfælde også handler om at håndtere svære følelser?
Hvordan bliver onani og seksuelle fantasier en strategi til at håndtere negative følelser? Og hvordan kan det udvikle sig til krænkende adfærd? I denne artikel gennemgår jeg faserne i cycle of abuse – og forklarer, hvordan betingning, seksualisering og følelsesregulering spiller sammen i udviklingen af seksuelt bekymrende adfærd
Mange af de mennesker der begår seksuelle overgreb mod børn har ikke en decideret seksuel orientering mod børn. Bag adfærden ligger ofte helt andre psykologiske mekanismer. Ved at forstå de fem mest almindelige profiler, kan vi som fagpersoner arbejde mere præcist og mindre fordømmende – og tage skridtet fra afmagt til forebyggelse
Unge bevæger sig ind i deres seksuelle udvikling i et digitalt univers, hvor alt er tilgængeligt – også det, der kan skade. For nogle bliver mødet med overgrebsmateriale ikke et bevidst valg, men et forsøg på at håndtere svære følelser, ensomhed eller tidligere traumer. Hvis vi ikke tør spørge ind, overlader vi dem til skam, tavshed og selvbebrejdelse. Samtalen kan være svær, men den kan også være livsafgørende
Når vi taler om seksuelle overgreb, er fokus ofte på ofrene – og det skal det være. Men hvis vi vil forebygge, er vi også nødt til at turde se på dem, der opsøger overgrebsmateriale. Hvad driver dem? Hvilke indre kampe ligger bag? Og hvordan kan vi bruge den viden til at stoppe overgreb, før de sker?
Når vi tænker på mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb, forestiller vi os ofte sorg, tårer og stilhed. Men hvad med dem, der reagerer med vrede, aggression og voldsparathed? Vreden er mindst lige så almindelig – og lige så legitim – som tårerne, men vi har sværere ved at forstå og håndtere den.
Voldtægt af kvinder har alle dage været kendt og bliver heldigvis stadig mere og mere anerkendt. Men hvor efterlader det de 6000 – 13.000 mænd, som en undersøgelse fra blandt andre Justitsministeriet har vurderet, er blevet udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, de seneste fem år?
GRAB MY FREE
Ready to level up your small business game?
Vivamus sagittis lacus vel augue laoreet rutrum faucibus dolor auctor.