Når børn og unge udvikler seksuelt bekymrende adfærd, er det sjældent fordi de “tænder på børn”. Seksualiteten er sjældent udgangspunktet. Den bliver en strategi. En måde at regulere indre kaos på. Og det starter ofte længe før den krænkende adfærd. Læs også artikel om de fem psykologiske profiler på folk, der begår seksuelle overgreb på børn.
Cycle of abuse er en psykologisk model, der viser, hvordan negative følelser hos et ungt menneske gradvist udvikler seksuel adfærd – og hvordan fantasier over tid kan føre til handling. Det er ikke et bevidst valg – men en indlært copingstrategi, som kan udvikle sig til et farligt mønster, hvis ingen griber ind.
Fase 1: Negative følelser og undvigende adfærd
Unge i denne fase oplever ofte:
- mobning
- social isolation
- konflikter i hjemmet
- lavt selvværd
Følelserne er overvældende. Men det unge menneske mangler ord og voksne, der kan hjælpe. I stedet trækker de sig og begynder at bearbejde følelsen indadtil – gennem fantasier. I starten handler det ikke om sex, men om hævn, kontrol og genoprettelse. Fantasierne bliver en slags følelsesmæssig ventil: “Næste gang nogen gør mig ondt, så…”
Den unges fantasier om hvordan man næste gang kan tackle en svær situation, er med til at give den unge fornemmelsen af at være tilstrækkelig for et øjeblik.
Fase 2: Seksualisering af kontrolbehovet
Når puberteten sætter ind, sker der en gradvis seksualisering af disse kontrolfantasier. Og når den unge igennem længere tid har haft fantasier med hævnelementer, vil de seksuelle fantasier selvfølgelig også have præg af hævn og magt. Således sker der en assimilation mellem de almindelige fantasier og de seksuelle fantasier. Det handler ikke om lyst, men om at føle sig stærk og i kontrol. Den seksuelle fantasi bliver et sted, hvor den unge ikke bliver ydmyget, men har magten. Her er det vigtigt at forstå: Mange tør ikke fantasere om jævnaldrende, fordi de forbinder det med risiko for afvisning. Derfor søger de nedad – mod børn – fordi det føles mere sikkert og kontrollerbart. Det handler ikke om præference, men om usikkerhed og selvbeskyttelse.
Fase 3: Betingning – når negative følelser forbindes med seksuel lindring
På et tidspunkt opdager den unge, at seksuelle fantasier og onani lindrer ubehaget. Det skaber en kropslig forløsning og en kemisk ro. Hjernen belønner adfærden, og en betingning er i gang. Ubehagelige følelser → seksuelle tanker → onani → ro. Hver gang dette gentages, bliver forbindelsen stærkere og den unge søger bevidst seksuelt materiale, der matcher fantasien. Seksualitet bliver ikke et sprog for kontakt, men for regulering. Min egen tilføjelse til Cycle og abuse er, at denne fase kan minde om de dynamikker vi ser i selvskade, men med en seksuel udtryksform.
Fase 4: Fra fantasi til handling
Fantasien er i starten nok til at regulere svære følelser. Men over tid mister den sin virkning. Den unge begynder at planlægge: Hvem kunne være “nemme” ofre? Hvordan kan jeg få adgang til mere materiale, der matcher fantasien? Hvad gør jeg, hvis nogen opdager det?
Det første overgreb sker ofte i skyggen af skyld og fortrængning. Det lever sjældent op til fantasien. Men det har sat noget i gang. Tankerne vender tilbage. Og fordi adfærden lindrer, bliver det nærliggende at gentage. Måske går der uger – måske kun dage. Men mønsteret er i gang.
Fase 5: Eskalering og forkortede intervaller
Efterhånden bliver cyklussen hurtigere. Det, der før tog måneder, tager nu dage. Fantasierne bliver mere ekstreme. For nogle bliver det seksualiserede materiale en del af mønsteret. Det bliver en kombination af onlineadfærd og konkret krænkelse. Og skammen vokser – hvilket paradoksalt nok ofte forstærker mønsteret. For skam fører til ubehag. Og ubehag fører tilbage til den eneste copingstrategi, de kender: seksuel adfærd.
Derfor skal fagpersoner kende faserne
Cycle of abuse er ikke en undskyldning for krænkende adfærd. Det er en forklaringsmodel, der giver os mulighed for at handle, før skaden sker. Hvis vi kender faserne, kan vi opdage mønstrene tidligt – i skolen, i samtaler, i supervision. Vi kan stille spørgsmål som:
- Hvad gør du, når du er vred eller ked af det?
- Hvad sker der i din krop, når du føler dig udenfor?
- Har du nogen, du kan tale med, når det bliver svært?
Unge, der udvikler seksuelt bekymrende adfærd, gør det sjældent i et tomrum. Der er næsten altid signaler – vi skal bare vide, hvad vi skal kigge efter.
Kilder
Hvis du vil læse mere er der viden at hente her:
- Erooga, M., Masson, N (1999): Children and Young People who Sexually Abuse.
- Kaplan, Anne: Psykologisk forståelse af børn og unge der udvikler seksuelt bekymrende adfærd (Psykologisk speciale fra 2005)
- Ryan & Lane: Juvenile sexual abuse (1997)
- Ryan & Lane: Juvenile sexual offending : causes, consequences, and correction (2010)
- “Overgrebets stemmer” podcast om seksuelle overgreb ved Offerfonden og Anne Kaplan: Lyt her
- Woods, John: Boys who have Abused (2003)
- Januscentrets statusrapport: https://www.januscentret.dk/
- Min barndoms synder DR 2 (2020)