Supervision

Individuelt og i grupper

Supervision giver os indsigt i, hvorfor vi handler som vi gør, og skaber et rum for refleksion.

Om supervision

Jeg ser det som en vigtig og berigende del af mit arbejde at give supervision, både til min egen faggruppe og til andre faggrupper, der arbejder med store børn, unge og familier, samt til psykologer på vej mod deres autorisation. Jeg tilbyder supervision individuelt og i grupper.

Supervisionen tager udgangspunkt i de narrative idéer og metoder. Endvidere i SE-terapi, (Somatic Experience – traumeterapi), da den kan give en værdifuld viden om, hvordan vi kan forstå og arbejde med mennesker, der har været udsat for overgreb eller traumer.

Jeg har igennem mange år været supervisor i sager med seksuelle overgrebsproblematikker hos store børn og unge, i sager hvor fagfolk har ønsket supervision, viden og hjælp i deres arbejde med ofre for seksuelle overgreb eller unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd. Det er meget meningsgivende for mig at opkvalificere og styrke andre professionelle til at kunne arbejde med seksuelle overgrebsproblematikker.

I supervisionen lægger jeg vægt på at skabe et trygt rum for refleksion, analyse og forståelse, hvor vi i fællesskab udfolder og besøger idéer. Vi undersøger og skal opnå indsigt i, hvorfor vi handler eller praktiserer, som vi gør. Supervisionen kan hjælpe med at bekræfte, at vi er på rette spor eller give inspiration til nye veje at gå.

Priser

Supervision privatperson (individuel) 60 minutter: DKK 1.400

Supervision betalt af arbejdspladsen (individuel) 60 minutter: DKK 1.550

Supervision (2-4 personer) 60 minutter : DKK 2.200

Supervisionsgruppe på mere end 4 personer/gruppe på fx opholdssteder, kommuner mv – skriv en mail til anne@kaplan-praksis.dk eller ring på 31328200, så finder vi en passende pris.

Kontakt mig for mere information

Udtalelser om supervision

"Anne har et fagligt sprog, som hun formidler så skarpt og forståeligt, at hun netop formår at skabe mening mellem det, der foregår i rummet, og noget, der kan kobles til hendes enorme tank af viden. Anne repræsenterer præcis det, jeg finder afgørende i terapi og supervision: nemlig at det udover at være produktivt, også er frigørende. Og det bliver det med hendes enorme viden, ramme, indlevelse, sødme og skarphed."

Rikke Veth, Terapeut og Familiebehandler

"I supervision hos Anne har jeg reflektere over egen praksis, blevet inspireret til at gå nye veje og lært rigtig meget om terapi med børn og unge. Jeg forlader altid supervisionen med en klar fornemmelse for, hvordan jeg skal gå videre i en given sag. Anne er en tydelig, engagerende, inspirerende og kreativ supervisor. Hun har en god evne til at balancere mellem at på den ene side styrke den tilstedeværende faglighed, og på den anden side løfte ens faglighed ved at bidrage med sin specialviden."

Ella De Figueiredo Lykke, Psykolog i Holbæk Kommune

Hvorfor supervision?

Supervision skal være med til at skærpe vores faglige identitet og sikre, at vi hele tiden bestræber os på at gøre vores arbejde godt nok. Der kan både være behov for sagssupervision og supervision på effekten af at arbejde med en given sag. Det kan være udfordrende at arbejde som behandler, hvorfor supervisionen også har fokus på dig og det, dit arbejde kan sætte i gang hos dig. For at vi kan udføre vores arbejde godt nok, er det altid væsentligt at få hjælp til at forstå vores egne reaktioner og positioner. Og desuden er supervisionen et rum, hvor vi kan udfolde det vellykkede eller blive afgiftet for den afmagt, frustration, tristhed el.lign. man indimellem kan opleve.

Med min specialviden om store børn, unge og familier og overgrebsproblematikker har jeg igennem årene erfaret, at min supervision kan få et præg af undervisning eller deling af min specialviden omkring visse tematikker, i de tilfælde, det giver mening.

Til daglig fungerer jeg som ekstern supervisor for opholdssteder, organisationer, behandlingsenheder og kommuner.

Seneste indlæg på bloggen P.S.

Grooming er mere end en voksen bag en skærm

Når vi taler om grooming, forestiller mange sig en voksen, der kontakter et barn på sociale medier med seksuelle hensigter. Men den forståelse er for snæver. Hvis vi vil beskytte børn og unge bedre, er vi nødt til at udvide vores forståelse af, hvordan grooming kan se ud – og hvor den kan finde sted.

læs mere

Hvorfor reagerer vi først, når skaden er sket?

Sagen om Marius Borg Høiby har fyldt meget i medierne. Men bag overskrifterne gemmer der sig et vigtigt fagligt spørgsmål: Hvorfor er vi som samfund stadig bedre til at reagere på seksuelle overgreb end til at forebygge dem?

læs mere

Når lavt selvværd sætter spor i seksualiteten

Lavt selvværd, social isolation og erfaringer med mobning går igen hos mange unge med seksuelt bekymrende adfærd. Men hvad betyder det egentlig for deres seksuelle udvikling? Og er det muligt, at noget af adfærden også kan forstås som et forsøg på at regulere svære følelser?

læs mere

Når seksualitet bliver en måde at regulere følelser på

Seksuelt bekymrende adfærd bliver ofte forstået som noget, der adskiller sig fra andre former for mistrivsel. Men hvad nu hvis noget af adfærden i nogle tilfælde også handler om at håndtere svære følelser?

læs mere

Fra fantasi til handling: hvordan seksuelt materiale bliver en del af cycle of abuse

Hvordan bliver onani og seksuelle fantasier en strategi til at håndtere negative følelser? Og hvordan kan det udvikle sig til krænkende adfærd? I denne artikel gennemgår jeg faserne i cycle of abuse – og forklarer, hvordan betingning, seksualisering og følelsesregulering spiller sammen i udviklingen af seksuelt bekymrende adfærd

læs mere

Ikke alle, der begår overgreb på børn, er pædofile: fem psykologiske profiler

Mange af de mennesker der begår seksuelle overgreb mod børn har ikke en decideret seksuel orientering mod børn. Bag adfærden ligger ofte helt andre psykologiske mekanismer. Ved at forstå de fem mest almindelige profiler, kan vi som fagpersoner arbejde mere præcist og mindre fordømmende – og tage skridtet fra afmagt til forebyggelse

læs mere

« Gamle poster

Find mig her