Supervision
Individuelt og i grupper
Supervision giver os indsigt i, hvorfor vi handler som vi gør, og skaber et rum for refleksion.
Om supervision
Jeg ser det som en vigtig og berigende del af mit arbejde at give supervision, både til min egen faggruppe og til andre faggrupper, der arbejder med store børn, unge og familier, samt til psykologer på vej mod deres autorisation. Jeg tilbyder supervision individuelt og i grupper.
Supervisionen tager udgangspunkt i de narrative idéer og metoder. Endvidere i SE-terapi, (Somatic Experience – traumeterapi), da den kan give en værdifuld viden om, hvordan vi kan forstå og arbejde med mennesker, der har været udsat for overgreb eller traumer.
Jeg har igennem mange år været supervisor i sager med seksuelle overgrebsproblematikker hos store børn og unge, i sager hvor fagfolk har ønsket supervision, viden og hjælp i deres arbejde med ofre for seksuelle overgreb eller unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd. Det er meget meningsgivende for mig at opkvalificere og styrke andre professionelle til at kunne arbejde med seksuelle overgrebsproblematikker.
I supervisionen lægger jeg vægt på at skabe et trygt rum for refleksion, analyse og forståelse, hvor vi i fællesskab udfolder og besøger idéer. Vi undersøger og skal opnå indsigt i, hvorfor vi handler eller praktiserer, som vi gør. Supervisionen kan hjælpe med at bekræfte, at vi er på rette spor eller give inspiration til nye veje at gå.
Priser
Supervision privatperson (individuel) 60 minutter: DKK 1.400
Supervision betalt af arbejdspladsen (individuel) 60 minutter: DKK 1.550
Supervision (2-4 personer) 60 minutter : DKK 2.200
Supervisionsgruppe på mere end 4 personer/gruppe på fx opholdssteder, kommuner mv – skriv en mail til anne@kaplan-praksis.dk eller ring på 31328200, så finder vi en passende pris.
Udtalelser om supervision
Hvorfor supervision?
Supervision skal være med til at skærpe vores faglige identitet og sikre, at vi hele tiden bestræber os på at gøre vores arbejde godt nok. Der kan både være behov for sagssupervision og supervision på effekten af at arbejde med en given sag. Det kan være udfordrende at arbejde som behandler, hvorfor supervisionen også har fokus på dig og det, dit arbejde kan sætte i gang hos dig. For at vi kan udføre vores arbejde godt nok, er det altid væsentligt at få hjælp til at forstå vores egne reaktioner og positioner. Og desuden er supervisionen et rum, hvor vi kan udfolde det vellykkede eller blive afgiftet for den afmagt, frustration, tristhed el.lign. man indimellem kan opleve.
Med min specialviden om store børn, unge og familier og overgrebsproblematikker har jeg igennem årene erfaret, at min supervision kan få et præg af undervisning eller deling af min specialviden omkring visse tematikker, i de tilfælde, det giver mening.
Til daglig fungerer jeg som ekstern supervisor for opholdssteder, organisationer, behandlingsenheder og kommuner.
Seneste indlæg på bloggen P.S.
25.000 aflytninger viser, at vi har brug for flere nuancer om seksuelle overgreb
Overgrebets Stemmer har rundet 25.000 aflytninger. For mig er det mere end en milepæl for podcasten. Det fortæller, at der er et stort behov for viden, sprog og konkrete faglige perspektiver på seksuelle overgreb – også når virkeligheden ikke passer ind i vores forestillinger om, hvem der bliver udsat, hvem der krænker, og hvordan et overgreb ser ud. For jo bedre vi forstår nuancerne, desto bedre bliver vi som fagpersoner til at få øje på det svære, spørge ind og handle.
Grooming er mere end en voksen bag en skærm
Når vi taler om grooming, forestiller mange sig en voksen, der kontakter et barn på sociale medier med seksuelle hensigter. Men den forståelse er for snæver. Hvis vi vil beskytte børn og unge bedre, er vi nødt til at udvide vores forståelse af, hvordan grooming kan se ud – og hvor den kan finde sted.
Hvorfor reagerer vi først, når skaden er sket?
Sagen om Marius Borg Høiby har fyldt meget i medierne. Men bag overskrifterne gemmer der sig et vigtigt fagligt spørgsmål: Hvorfor er vi som samfund stadig bedre til at reagere på seksuelle overgreb end til at forebygge dem?
Når lavt selvværd sætter spor i seksualiteten
Lavt selvværd, social isolation og erfaringer med mobning går igen hos mange unge med seksuelt bekymrende adfærd. Men hvad betyder det egentlig for deres seksuelle udvikling? Og er det muligt, at noget af adfærden også kan forstås som et forsøg på at regulere svære følelser?
Når seksualitet bliver en måde at regulere følelser på
Seksuelt bekymrende adfærd bliver ofte forstået som noget, der adskiller sig fra andre former for mistrivsel. Men hvad nu hvis noget af adfærden i nogle tilfælde også handler om at håndtere svære følelser?
Fra fantasi til handling: hvordan seksuelt materiale bliver en del af cycle of abuse
Hvordan bliver onani og seksuelle fantasier en strategi til at håndtere negative følelser? Og hvordan kan det udvikle sig til krænkende adfærd? I denne artikel gennemgår jeg faserne i cycle of abuse – og forklarer, hvordan betingning, seksualisering og følelsesregulering spiller sammen i udviklingen af seksuelt bekymrende adfærd
Find mig her

















