Rule 34: Når digitale trends udfordrer unges seksualitet
I en digital virkelighed, hvor alt – selv det mest uskyldige – kan seksualiseres, står unge over for nye former for forvirring og påvirkning. Dette blogindlæg dykker ned i fænomenet Rule 34 og relaterede trends som NSFW og NSFL og viser, hvorfor vi som fagpersoner og voksne skal turde tage samtalen om grænser, fantasi og digital seksualitet alvorligt
Ilustrativt


“Hvis det findes, så findes der en pornografisk version af det”

Det er essensen af internettets Rule 34 – en sætning, der for mange voksne lyder absurd, men som for mange unge er en del af den digitale virkelighed, de færdes i hver dag. Rule 34 er ikke bare en internet-joke, men et kulturelt fænomen, der viser, hvordan seksuelt indhold i dag er til stede overalt – også i form af figurer, fortællinger og temaer, der oprindeligt er uskyldige. Alt fra tegnefilm til børneserier får seksuelle fortolkninger. Og det er ikke uden konsekvenser.

Flere trends i spil – hvad er NSFW og NSFL?
I takt med at internettet udvikler sig, er der dukket nye begreber op, som unge også støder på:

  • NSFW (Not Safe For Work): typisk almindeligt pornografisk indhold, der ikke er egnet til offentlige eller professionelle rammer. Altså indhold, man ikke bør se på arbejde.
  • NSFL (Not Safe For Life): indhold, der går langt ud over porno. Det kan være ekstremt, voldeligt eller dybt forstyrrende og viser, at vi bevæger os i et felt, hvor præferencer kan blive konfliktfyldte og grænseoverskridende. Det antyder, at man kan få et psykisk traume af at se det.
  • Lolicon (fra japansk): pornografisk, ofte animeret materiale, hvor figurer fremstilles som børn.

Disse trends viser en voksende udfordring: Seksuelle normer og grænser bliver udviskede, og noget, der tidligere var klart tabuiseret, kan nu fremstå som “ufarligt” eller “kun fantasi”.

Fantasi og virkelighed flyder sammen
For mange unge, der er i gang med at opdage deres seksualitet, kan mødet med Rule 34, NSFW, NSFL og lolicon-indhold være overvældende. Det kan skabe forvirring omkring, hvad der er normalt, hvad der er fantasi, og hvad der er grænseoverskridende. Når uskyldige figurer seksualiseres, risikerer vi at sløre forståelsen af, hvad sunde seksuelle relationer egentlig er.

Vi ved, at mange unge støder på denne type indhold længe før, de har haft mulighed for at tale med en voksen om, hvad seksualitet er – og hvad det ikke er. Det betyder, at internettet bliver deres primære kilde til information. Men i stedet for oplysning får de ofte en fordrejet version af virkeligheden.

Når nysgerrighed bliver en glidebane
Det er helt naturligt, at unge er nysgerrige. Men når de søger svar på nettet og falder ned i kaninhuller af stadig mere ekstremt indhold, kan nysgerrigheden udvikle sig til noget langt mere risikabelt. For nogle begynder det med det uskyldige, men ender i materiale, der grænser til det ulovlige eller skadelige. Over tid kan fascinationen føre til afstumpethed – og det kan sætte spor, både for dem selv og for andre.

Tal fra JanusCentrets statusrapport (2021) viser, at unge med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd ofte har ringe eller forvrænget viden om seksuelle tematikker. Samtidig starter de i gennemsnit med at se porno som 9,7-årige, hvor gennemsnittet for andre unge estimeres til at være 13 år. Det fortæller noget om, hvor tidligt de møder et seksualiseret internet, og hvor formende det kan blive for deres forståelse af krop og grænser.

Vi skal turde tale om det

Det vigtigste, vi som voksne og fagpersoner kan gøre, er ikke at vende os væk. Vi skal skabe trygge rammer, hvor spørgsmål om seksualitet, grænser og digitale oplevelser kan stilles åbent og uden skam.

Her er tre måder, vi som forældre, lærere og fagpersoner kan åbne samtalen:

  • Spørg nysgerrigt – ikke dømmende: “Har du nogensinde set noget online, som gjorde dig forvirret?”
  • Lyt mere, end du taler: Giv plads og stil åbne spørgsmål.
  • Del din egen usikkerhed: Det gør det lettere for unge at dele deres.


Vi skylder dem at tage det alvorligt

Rule 34 og de tilknyttede trends er ikke bare internetkultur. De er et vindue ind i en seksualiseret digital virkelighed, som unge færdes i – ofte alene. Vi skylder dem at tage det alvorligt. Ved at forstå, hvordan denne form for indhold påvirker unge, kan vi støtte dem i at udvikle en sund og tryg seksualitet – med tydelige grænser, plads til nysgerrighed og mulighed for at danne egne værdier i en digital verden, der sjældent efterlader plads til tvivl.

Hvis vi tør tage samtalen, kan vi hjælpe de unge med at navigere i en kompleks virkelighed med både teknologi, følelser og grænser i spil – og give dem styrken til at navigere selv.

Læs videre

Saftevandsmetaforen: et enkelt billede på kompleks traumebearbejdning
Saftevandsmetaforen: et enkelt billede på kompleks traumebearbejdning

Saftevandsmetaforen: et enkelt billede på kompleks traumebearbejdning

Hvordan hjælper vi mennesker med at forstå, at traumer kan blive lettere at leve med – uden at fornægte, hvad de har været igennem? Saftevandsmetaforen er et terapeutisk billede, der gør netop det. Ved at sammenligne traumebearbejdning med at fortynde stærk saft, bliver processen mere håndgribelig – og mindre skræmmende

Læs mere

Psykologlegen: et legende greb til at åbne svære samtaler
Psykologlegen: et legende greb til at åbne svære samtaler

Psykologlegen: et legende greb til at åbne svære samtaler

Når det er for sårbart at tale om sig selv direkte, kan det hjælpe at træde ind i en anden rolle. Psykologlegen er et terapeutisk greb, hvor klienten får lov til at være “den, der hjælper” – og på den måde får adgang til egne oplevelser via empati og refleksion. Et enkelt og motiverende redskab til samtaler om det svære

Læs mere