Forestillingen om, at seksuelle overgreb mod børn kun begås af mennesker med pædofile tilbøjeligheder, er dybt forankret i både offentlighedens og mange fagpersoners forestillingsverden. Det er forståeligt – pædofili har i årtier været det dominerende narrativ, når vi taler om seksuelle krænkelser af børn. Men denne forståelsesramme er i min erfaring både for snæver og ofte misvisende. Mange af de voksne, børn og unge, der udviser seksuelt bekymrende adfærd rettet mod børn, gør det ikke ud fra seksuel lyst eller et ønske om at skade. I stedet er adfærden ofte rodfæstet i uforløste traumer, mangelfuld følelsesregulering og fejllærte måder at skabe kontakt og bearbejde indre kaos på.

Når vi reducerer alle former for seksuel krænkelse til pædofili, risikerer vi at overse nuancerne. Vi ser ikke, hvad der reelt driver adfærden. Og vi misser de muligheder, vi har for at sætte ind med den rigtige støtte. Det er derfor afgørende, at fagpersoner kender de forskellige psykologiske profiler bag seksuelt krænkende adfærd – for det er kun med præcis forståelse, vi kan handle med præcis effekt.

5 psykologiske profiler

Gentagelsestrang: “Jeg gør det, jeg selv har lært”

Denne profil er præget af erfaringer med selv at have været udsat for seksuelle overgreb. Seksualitet er blevet en del af det følelsesmæssige sprog tidligt i livet, og barnet har lært, at nærhed og kontakt er koblet til seksuelle handlinger. Mange har ikke fået hjælp til at forstå eller bearbejde deres oplevelser, og de gentager det, de har været udsat for. Det er vigtigt at forstå, at det ikke nødvendigvis handler om et ønske om at skade, men om et forsøg på at forstå og genskabe noget kendt. Interventioner skal her fokusere på traumeforståelse, relationsarbejde og hjælp til at skelne mellem tryghed, nærhed og seksualitet.

Seksualiseret tilknytning: “Kærlighed føles kun, når det bliver seksuelt”

Nogle børn og unge har lært, at kærlighed og seksualitet er uadskillelige. Det kan være resultatet af en opvækst med grænseløse voksne, hvor følelsesmæssig kontakt næsten altid havde et seksuelt element. Eller hvor barnet er blevet mødt med kærlighed – men kun i forbindelse med fysisk kontakt, der overskred grænser. Denne profil viser sig ofte på opholdssteder eller blandt anbragte børn, hvor seksuel kontakt opstår i nære relationer. Ikke som krænkelse, men som forsøg på at skabe tilknytning. Det kræver intensivt relationsarbejde og en bevidstgørelse om grænser, intimitet og alternativer til seksuel kontakt som bekræftelse.

Udviklingsmæssig uoverensstemmelse: “Jeg er 15 udenpå, men 8 indeni”

Nogle unge har en forsinket psykisk udvikling, som gør, at de ikke er alderssvarende i deres sociale eller emotionelle forståelse. De kan være fysisk i puberteten, men kognitivt og følelsesmæssigt langt yngre. Når de viser seksuel interesse for yngre børn, er det ikke nødvendigvis udtryk for en seksuel præference, men for at de spejler sig i børn, der svarer til deres eget mentale udviklingsniveau. Problemet er, at forskellen i fysisk udvikling skaber en asymmetri, som gør det til et overgreb. Denne gruppe har brug for målrettet seksualundervisning, støtte til social udvikling og tydelige, ikke-straffende samtaler om grænser og ansvar.

Cycle of abuse: “Jeg bruger sex til at få kontrol”

Denne profil møder vi hos visse mennesker, der har oplevet vold, tab, mobning eller omsorgssvigt, og som bruger seksuel adfærd som en måde at genvinde kontrol og selvfølelse på. Seksualitet bliver et redskab til at dulme indre smerte, ikke et udtryk for begær. De søger ikke børn, fordi de er tiltrukket af dem – men fordi børn er de eneste, de kan dominere. Det er den farligste profil af de fem, fordi der ofte sker en eskalering i adfærden, hvis der ikke sættes ind. Behandling skal her fokusere på vredeshåndtering, selvværd, mentalisering og stabilitet i relationer.

Pædofil orientering: “Jeg er seksuelt tiltrukket af børn”

Den mest stigmatiserede profil af de fem. En pædofil person har en varig seksuel orientering mod børn – enten romantisk, seksuel eller begge dele. Her er det vigtigt at skelne mellem orientering og handling. Der findes mennesker med pædofil orientering, som aldrig har begået overgreb, og som søger hjælp for at undgå at handle på deres impulser. For dem handler intervention om støtte, skamreduktion og hjælp til at leve et liv uden at skade. Det kræver specialiseret indsats og fagpersoner, der tør tale åbent og uden fordømmelse.

Hvorfor profilerne er vigtige for fagpersoner

For fagpersoner, der arbejder med børn og unge, er det afgørende at kende forskellen på disse profiler. Ikke for at diagnosticere eller sætte etiketter på folk – men for at forstå, hvordan vi bedst kan hjælpe. Hver profil kræver nemlig hver sin form for intervention. Mennesker med gentagelsestrang har brug for hjælp til at bearbejde egne traumer. De med seksualiseret tilknytning skal have mulighed for at lære nye, trygge måder at knytte sig til andre. Udviklingsmæssigt forsinkede unge skal guides gennem seksualundervisning, der passer til deres kognitive niveau. Og unge, der handler ud fra et behov for kontrol, har brug for støtte til at bearbejde vrede, tab og utryghed – ikke straf.

Når vi møder alle med samme forståelsesramme, risikerer vi at fejldiagnosticere, over- eller underreagere og i værste fald forværre en allerede kompleks situation. Ved at kende profilerne kan vi møde børnene og de unge dér, hvor de er – og tilbyde netop den støtte, der kan skabe reel forandring. Det er i dette nuancerede, empatiske og fagligt funderede blik, at det forebyggende arbejde for alvor begynder.

Kilder

Hvis du vil læse mere er der viden at hente her:

• Erooga, M., Masson, N (1999): Children and Young People who Sexually Abuse.
• Kaplan, Anne: Psykologisk forståelse af børn og unge der udvikler seksuelt bekymrende adfærd (Psykologisk speciale fra 2005)
• Ryan & Lane: Juvenile sexual abuse (1997)
• Ryan & Lane: Juvenile sexual offending : causes, consequences, and correction (2010)
• “Overgrebets stemmer” podcast om seksuelle overgreb ved Offerfonden og Anne Kaplan: Lyt her
• Woods, John: Boys who have Abused (2003)
• Januscentrets statusrapport: https://www.januscentret.dk/
• Min barndoms synder DR 2 (2020)