Når ordet grooming dukker op i medierne, handler det ofte om voksne, der via sociale medier eller online spil opbygger kontakt til børn med henblik på seksuelle overgreb.Den form for grooming findes, og den er alvorlig.

Men gennem mit arbejde oplever jeg, at den gængse forståelse af grooming kan blive en udfordring i sig selv. For når vi kun leder efter den klassiske fortælling om den ukendte voksen på internettet, risikerer vi at overse de relationer, hvor grooming faktisk foregår.

Grooming handler om relationer og magt

Grooming er først og fremmest en proces, hvor én person gradvist opbygger tillid og afhængighed for senere at kunne overskride den andens grænser. Derfor er det ikke afgørende, om relationen foregår online eller offline. Det afgørende er, at der opbygges en relation, hvor den ene får en særlig position i den andens liv.

Det kan være gennem opmærksomhed, anerkendelse, privilegier eller følelsen af at være den eneste, der virkelig forstår barnet eller den unge. Det er netop derfor, grooming kan være så vanskelig at få øje på. Relationen opleves ofte som noget positivt – også af barnet eller den unge selv.

Grooming kan også foregå mellem unge

Vi forbinder ofte grooming med voksne krænkere. Men vi ser også situationer, hvor en ældre eller mere erfaren ung gradvist manipulerer en yngre eller mere sårbar ung. Her kan forskellen i alder være lille, men forskellen i erfaring, status eller social position være stor.

Det betyder ikke, at alle asymmetriske relationer mellem unge er grooming. Men det betyder, at vi som fagpersoner skal være opmærksomme på, hvordan magt og afhængighed kan opstå – også mellem jævnaldrende.

Vi skal også se på de fællesskaber, børn indgår i

Grooming kan foregå alle de steder, hvor børn og unge skaber relationer. I skolen. På efterskolen. På opholdsstedet. I sportsklubben. På fritidsjobbet. I den digitale verden. Derfor er det sjældent nok kun at interessere sig for den enkelte relation. Vi må også være nysgerrige på den kultur og de fællesskaber, barnet eller den unge er en del af.

• Er der nogen, som får særlige privilegier?
• Er der voksne eller unge, som får en særlig position?
• Er der grænser, som langsomt bliver flyttet, uden at nogen reagerer?
• Det er ofte de små forandringer, vi først skal få øje på.

Den svære samtale kræver nysgerrighed

Mange fagpersoner fortæller mig, at de er usikre på, hvordan de tager hul på samtalen, når de bliver bekymrede. Min erfaring er, at vi kommer længst med nysgerrighed. Målet er ikke at få barnet eller den unge til at fortælle om et overgreb, men at blive klogere på relationen.

Derfor arbejder jeg ofte med de tre cirkler som et samtaleredskab.

• Vi begynder i den grønne cirkel, hvor vi undersøger det, der opleves som trygt og rart. Hvad er det, barnet godt kan lide ved relationen? Hvad får den unge ud af kontakten? Det giver et naturligt udgangspunkt for samtalen og viser, at vi er oprigtigt interesserede i barnets oplevelse.
• Derefter bevæger vi os til den orange cirkel, hvor vi er nysgerrige på det, der kan være forvirrende eller svært at sætte ord på. Er der situationer, hvor barnet bliver usikkert? Er der noget, der føles mærkeligt, uden at barnet helt kan forklare hvorfor? Det er ofte her, de første tegn på grænseoverskridende adfærd kommer frem.
• Først til sidst går vi ind i den røde cirkel og stiller de mere direkte spørgsmål om handlinger eller situationer, der kan have overskredet barnets grænser. På det tidspunkt har vi allerede skabt en tryg ramme, hvor barnet eller den unge har lettere ved at fortælle om oplevelser, som ellers kan være svære at sætte ord på.

De tre cirkler hjælper os med at undersøge relationen trin for trin. I stedet for at lede efter en tilståelse skaber vi en samtale, hvor barnet eller den unge oplever sig mødt med nysgerrighed, og hvor det bliver lettere at dele det, der kan være både forvirrende og skamfuldt.

Vi skal udvide vores forståelse af grooming

Hvis vi vil forebygge seksuelle overgreb, er det ikke nok at lære børn, at de ikke skal skrive med fremmede på nettet.

Vi skal også blive bedre til at forstå de processer, hvor tillid bliver til afhængighed, og hvor grænser langsomt flytter sig.

Jo tidligere vi bliver nysgerrige på relationerne omkring børn og unge, desto større er muligheden for at opdage bekymringer, før de udvikler sig til overgreb.

For grooming handler sjældent om ét øjeblik.

Det handler om en proces.

Og det er netop derfor, vi kan nå at opdage den – hvis vi ved, hvad vi skal kigge efter.