Om grooming og ikke at sige noget
Ordet ’Groom’ er et engelsk ord, som ifølge Oxfords ordbøger bl.a. betyder ‘at oplære nogen til et job eller at pleje eller passe nogen’. I dag bruger man begrebet ‘grooming’ om voksne, der først vinder børnenes tillid og venskab for så senere at begå overgreb mod dem.

”Hvorfor fortalte du aldrig, at du blev udsat for seksuelle overgreb?”  

Det er ofte det spørgsmål, som omverdenen står og vifter med, når mennesker, der har været udsat for overgreb bryder hemmeligheden. Svaret er ofte, at når det handler om børn eller unge, så er de blevet udsat for grooming.

Faktisk fylder det spørgsmål så meget, at de, som blev udsat for overgrebene, også stiller sig selv det spørgsmål. Men også fagfolk og i det hele taget samfundet. Vi undres særligt i de sager, hvor der er tale om serielle overgreb på en eller flere børn og unge igennem længere tid.

Medierne gentager derfor også spørgsmålet, da retten i Glostrup d. 8. juni 2022 dømmer en 29-årig mand til forvaring for 1.300 overgreb gennem otte år mod 15 unge mænd og en ekskæreste. Hvor eksempelvis DR LYD-programmet Genstart i episodenHooliganens hemmelighed’ stiller spørgsmålet: Hvordan kan det her lade sig gøre uden, at der er nogen, der bryder hemmeligheden?

 

Grooming

Ordet ’Groom’ er et engelsk ord, som ifølge Oxfords ordbøger bl.a. betyder ‘at oplære nogen til et job eller at pleje eller passe nogen’. I dag bruger man begrebet ‘grooming’ om voksne, der først vinder børnenes tillid og venskab for så senere at begå overgreb mod dem. En af de første gange, vi stødte på grooming-begrebet i en kontekst med seksuelt misbrug, var i 1985, da Chicago Tribune beskrev “the friendly molester” – dvs. ”den venlige krænker”.

Folk der benytter grooming kan nemlig fremstå charmerende, søde, hjælpsomme og omsorgsfulde – værdier vi generelt påskønner hos andre mennesker. Den psykiske manipulation barnet eller den unge udsættes for, foregår ofte i små skridt. Fra at være en opmærksom ven bevæger den voksne sig hen over barnets kropslige grænser og så starter overgrebet. Unge, der begår seksuelle overgreb, kan også benytte grooming, men her har jeg fokus på den voksne, der krænker.

6 stadier af grooming 

Ifølge retspsykiater Dr. Michael Welner.

1

Det første stadie er at udse sig et offer. Det kan eksempelvis være et barn eller et ungt menneske, som det er muligt at få adgang til og som måske også kan drage nytte af at have en voksen ven i sit liv. Nogle af de faktorer, seksualforbrydere kan gå efter, er børn/unge, der eksempelvis er meget overladt til sig selv. Eller børn/unge der oplever problemer i hjemmet, skilsmissekonflikter eller skolemæssige udfordringer. De kan søge ind i miljøer, hvor der er adgang til børn/unge, hvor de har en omsorgsfunktion, er træner eller har en ledende funktion. Andre gange kan de eksempelvis flytte ind hos en enlig mor, hvor de kan have en aflastende funktion. 

2

Efter at de har identificeret et potentielt offer, søger de barnets/den unges venskab. De kan skabe tillid og venskab med barnets familie. De giver barnet/den unge opmærksomhed eller hjælper med skolearbejde eller andre udfordringer. De kan give barnet/den unge slik, leg, aktiviteter og gaver. Det potentielle offer kan opleve, at det er rart og dejligt, at der er nogen der giver opmærksomhed og drager omsorg. Netværket kan ligeledes opleve, at det er dejligt, at der er nogen, der interesserer sig for deres barn. Gradvis forsøger krænkeren at isolere barnet.  

3

Efter kortere eller længere tid begynder den krænkende part at introducere barnet for diverse handlinger, hvor der indgår kropslig kontakt. Det kan være i form af tilfældige berøringer eller nusseri. Denne fase kan også kalde desensibiliseringfasen, da ens naturlige grænse for kropslig omgang og kontakt bliver rykket eller udvisket.  

4

Den misbrugende person kan begynde at introducere barnet/den unge for et mere seksualiseret sprogbrug, tale om seksuelle tematikker eller fremvise seksuelt materiale, for at normalisere den seksuelt grænseoverskridende adfærd. At berøre kroppen blandt andet ved at tilbyde massage eller nusseri, fremvise sin egen krop eller indvi i seksuelle tematikker. Det hele er ofte indhyllet i en form for omsorg eller oplæring. Det gør det vanskeligt for barnet/den unge at gennemskue, at det bliver manipuleret og grænseoverskredet.   

5

Når de forrige faser er etableret og offeret oplever tillid til og afhængighed af den voksne, kan de seksuelle overgreb begynde. Samtidig fortsættes groomingen med opmærksomhed og gaver. Konsekvensen kan blive, at barnet/den unge efterlades med en forvirring og en forskrækkelse. Følelserne kan opleves ambivalente, idet man ofte er inviteret ind i en fortælling om, at man har et særligt forhold, at man er vigtig og betydningsfuld, hvorfor den voksne ønsker at gøre så mange gode ting for en. Barnet kan opleve frygt eller glæde eller en blanding.

6

I denne fase har den krænkende person en stor magt og kontrol over barnet. En magt, der kan indgyde skyld hos barnet og få det til at tro på, at det selv ønsker den kropslige/seksuelle kontakt. Og tvivl omkring hvorvidt andre vil tro på at overgrebene finder sted, hvis det fortæller, hvad der foregår. Andre gange kan den krænkende part opstille nogle ubehagelige scenarier for, hvad der sker, hvis barnet sladrer. 

Hvorfor siger de ikke noget? 

For børn og unge der bliver groomet, kan det ofte være helt umuligt selv at bede om hjælp, da de efterlades i en kæmpe forvirring over, hvad der er sket. De kan opleve en stor skyld og kan tvivle på, hvem der vil tro på dem, hvis de siger hemmeligheden højt. De vil ikke gøre nogen kede af det eller vrede. Og ofte har de også direkte eller indirekte fået at vide, at det er en hemmelighed. 

De fleste børn og unge kan faktisk blive udsat for grooming, men vi ved også, at børn der har et lavt selvværd, eller som kan opleve sig lidt overladt til sig selv er nemmere at groome. Og foregår det i et lukket miljø, som det sagen fra 8. juni beskriver, så er disse børn endnu mere udsatte. I det miljø sladrer man nemlig ikke. 

Derudover er effekten af groomingen ofte, at man står tilbage med en følelse af, at man er blevet narret, eller selv er skyld i, at det skete. Og den skam er der ikke mange, der er i stand til at dele med andre. 

Hyppige reaktioner hos børn og unger der har været udsat for grooming: 

  1. En form for loyalitetsfølelse eller taknemmelighedsgæld mod den hjælpende/misbrugende voksne. De kan mere eller mindre bevidst overtale sig selv om, at det jo ikke er ”så slemt” eller ”ikke sker så ofte”.
  2. At de har mange gode ting/oplevelser med personen, så de vælger at bagatellisere og tie.
  3. Følelse af skyld, fordi de igennem processen har taget imod hjælp og gaver fra personen. 
  4. Følelse af at være blevet snydt, da en person de havde tillid til, har bedraget dem. 
  5. Bekymring for ikke at blive troet på, da omgivelserne har kategoriseret den krænkende person som en god og tillidsfuld ven. 
  6. I familier hvor det eksempelvis er en stedfar/-mor, der laver overgrebene, kan de være bekymrede for at afsløre hemmeligheden, da de oplever at familielivet med den enlige forældre er blevet forbedret og kan se at denne forældre er glad for personen, som ofte er hjælpsom og med til at lette hverdagen.

Nogle børn og unge formår før eller siden at afsløre over for sig selv og omgivelserne, at det er blevet misbrugt. Men alt for mange gør det først, når de ikke har mere at miste. Som den omtalte sag og rigtig mange af de historier, som modige mennesker har delt med mig i podcasten Overgrebets Stemmer, også viser. Det er derfor så vigtigt, at vi får brudt tabuet, så vi kan sende skammen og skylden ud af ligningen. Det er jo aldrig din skyld, at nogen forgriber sig på dig mod din vilje. Og alt for mange børn og unge skal bære de her tunge oplevelser selv, og de bliver alt for dårlige undervejs. Det er hverken de eller samfundet tjent med.  

Derfor skal fagfolkene, lærere, sundhedsplejersker, psykologer, jordmødre, læger, socialrådgivere være klædt ordentlig på til både at se tegnene og ikke mindst føle, at de har kompetencerne til at tage samtalen med et sårbart menneske. 

Så kan vi sammen bryde tabuet. 

I det nye afsnit af Overgrebets Stemmer, kan du møde Simone, som uddyber, hvorfor det er så vigtigt, at blive spurgt og lyttet til.

På genhør,

Anne Kaplan

Gode råd – Til dig som arbejder med børn og unge.

1
Vær nysgerrig hvis et barn eller en ung har en ældre ven eller en voksenven. Det er ikke påfaldende, at et barn ønsker at have en meget ældre ven, eller en ung synes det er dejligt med en voksen ven. Derimod vil jeg altid være nysgerrig på, hvorfor en ung på 15 år ønsker et venskab med et barn på 7 år. Eller en voksen ønsker en tæt venskabsbånd med en ung på 13 år eller 16 år.  

 

2

Har du kendskab til, at et barn eller en ung indgår i en relation med en ældre person, kan jeg anbefale, at du tager en samtale med barnet/den unge om forholdet. Du kan indlede med, at du har lært fra andre børn og unge, at man altid skal tjekke op på de relationer, de har i deres liv, da nogle mennesker har en virkelig god effekt på deres liv, mens andre måske er mindre gode eller kan forvirre en.   

3 
Tegn eventuelt de 3 cirkler grøn-orange-rød. Start med at tale om, hvad der fungerer virkelig godt i deres venskab – er det gavnligt, så skriv disse ting ned i den grønne cirkel. Udfyld dernæst den orange cirkel – hvor du hører lidt om, hvorvidt der er noget der forvirrende eller er lidt mærkeligt i relationen. Og afslut i den røde cirkel med spørgsmålet: ”Er der noget, der ikke er ok, eller som du ikke bryder dig om sker”.  

4
Oplever du at barnet/den unge har bekymringer ift. at tale med dig om det, så start med at høre lidt om de bekymringer, der kan være knyttet hertil. 

Læs videre