Da vi udgav det første afsnit af Overgrebets Stemmer, troede jeg egentlig, at podcasten ville blive lyttet til af de få. Emnet er tungt. Det handler om seksuelle overgreb. Om mennesker, der har været udsat for dem, og om mennesker, der har begået dem. Om skam, skyld, tavshed og de spørgsmål, der ikke altid har enkle svar.

Nu er afsnittene nået 25.000 aflytninger.

For mig er det ikke bare et overvældende tal. Det fortæller noget om et behov.

Der er mange fagpersoner, pårørende og mennesker med egne erfaringer, som gerne vil forstå seksuelle overgreb bedre. Ikke gennem enkle forklaringer, men gennem de nuancer, som virkeligheden faktisk består af.

Der var brug for flere fortællinger

Når vi taler om seksuelle overgreb, kan vi let komme til at se det samme billede for os: Et uskyldigt barn og en fremmed voksen. En tydelig grænseoverskridelse. En anmeldelse. Den fortælling findes. Men den er langt fra den eneste. Hvad gør vi, når overgrebet ikke gjorde fysisk ondt? Når det var en storebror? Når det var en mor? Når det var en træner i det fritidsmiljø, forældrene netop havde valgt, fordi det føltes trygt? Eller når den, der krænkede, selv var 15 år?

Det var en af grundene til, at vi lavede Overgrebets Stemmer. Vi ville give plads til de fortællinger, der ikke passer ind i det billede, mange af os har lært at forbinde med seksuelle overgreb. For de fortællinger findes også. Og hvis vi som fagpersoner skal kunne få øje på dem og handle på dem, har vi brug for et sprog, der kan rumme kompleksiteten.

Nuancer er en faglig nødvendighed

Når vi kun har ét billede af, hvordan et seksuelt overgreb ser ud, risikerer vi to ting: At overse de mennesker, hvis oplevelser ikke ligner billedet. Og at gøre det endnu sværere for dem selv at fortælle, hvad der er sket.

I podcasten fortæller Mathias om at blive voldtaget som 21-årig på en ferie. Sunnie fortæller om at vokse op med en far, der begik overgreb mod hende. Mirela fortæller om erfaringer fra et lukket religiøst samfund, hvor kvinders seksualitet i forvejen var omgærdet af skam. Carsten Dahl fortæller om overgreb begået af hans mor og senere af drenge på kostskolen. Nick fortæller om at blive groomet af sin vandskitræner.

Historierne er forskellige. Men de viser alle, hvorfor vores forståelse af seksuelle overgreb skal kunne rumme mere end den fortælling, vi allerede kender. Det gælder også, når vi taler om dem, der begår overgrebene.

Christian var 15 år, da han begik overgreb mod en yngre pige. I dag fortæller han om, hvordan den grænseoverskridende adfærd udviklede sig. I det efterfølgende afsnit folder psykologerne Stine Tofte og Tove Weis de faglige perspektiver ud. For mig hænger de to sider sammen. Hvis vi vil forebygge seksuelle overgreb, må vi både forstå dem, der bliver udsat, og turde være nysgerrige på, hvordan krænkende adfærd opstår og udvikler sig. Det betyder ikke, at vi fjerner ansvar. Det betyder, at vi bliver bedre i stand til at handle.

Fagpersoner bruger podcasten midt i deres egen praksis

Noget af det mest interessante har været at opdage, hvordan podcasten faktisk bliver brugt. Når jeg er ude at undervise, fortæller fagpersoner mig, at de ikke nødvendigvis starter med afsnit 1 og lytter fremad. De finder det afsnit, der ligner den situation, de står i lige nu.

En socialrådgiver, der arbejder med en ung, som har udvist seksuelt grænseoverskridende adfærd, kan begynde med Christians historie. En psykolog, der skal have en samtale med en ung efter grooming, kan lytte til Louises fortælling. En fagperson, der står med en familie, hvor retssagen er afsluttet, men spørgsmålene stadig fylder, kan gå til afsnittet om konfliktråd.

Sådan havde jeg ikke nødvendigvis forestillet mig podcasten fra begyndelsen. Men det giver rigtig god mening. For nogle gange har vi ikke brug for at vide alt. Vi har brug for noget, der hjælper os med den næste svære samtale.

Sådan kan du bruge serien i din praksis

Du behøver heller ikke lytte til Overgrebets Stemmer fra ende til anden. Brug den dér, hvor den giver mening i dit arbejde.

• Vælg afsnit efter den sag, du står med. Der er ingen kronologi, du behøver følge.
• Lyt sammen med en kollega. Sæt tid af bagefter til at tale om, hvad I blev optaget af.
• Tag ét spørgsmål med videre. Brug det som afsæt for den næste samtale med et barn, en ung eller en familie.
• Brug et afsnit på et personalemøde. En konkret fortælling kan åbne for faglige diskussioner, som ellers kan være svære at begynde.
• Vær nysgerrig på din egen reaktion. Hvad bliver svært at høre? Hvad får du lyst til at gå udenom? Det kan fortælle noget om, hvor du selv har brug for mere viden, træning eller sparring.

For vores egen usikkerhed forsvinder ikke nødvendigvis, fordi vi arbejder professionelt med området.

Men vi kan blive bedre til at stå i den.

Vi er ikke færdige med at tale

25.000 aflytninger gør mig glad. Men mest af alt gør de mig håbefuld. For bag tallet sidder tusindvis af mennesker, som har valgt ikke at kigge væk fra et svært emne. Nogle arbejder med børn og unge. Nogle er pårørende. Nogle har selv oplevet overgreb. Og nogle forsøger måske bare at forstå noget, som ellers er svært at sætte ord på. Det er dér, forandringen begynder. Ikke når vi har alle svarene, men når vi tør stille spørgsmålene.

Overgrebets Stemmer er støttet af Offerfonden.

Du kan finde podcastserien her på min hjemmeside, på Apple Podcast her, eller hvor du ellers foretrækker at høre podcasts.