Hvad driver mennesker til at opsøge overgrebsmateriale?
Når vi taler om seksuelle overgreb, er fokus ofte på ofrene – og det skal det være. Men hvis vi vil forebygge, er vi også nødt til at turde se på dem, der opsøger overgrebsmateriale. Hvad driver dem? Hvilke indre kampe ligger bag? Og hvordan kan vi bruge den viden til at stoppe overgreb, før de sker?
Hvad driver mennesker til at opsøge overgrebsmateriale?

Det er en ubehagelig sandhed, at nogle mennesker opsøger materiale, der viser seksuelle overgreb mod børn. Men lad os én gang for alle slå fast: Det sker ikke ved et uheld! Og det er ikke alle mennesker, der overhovedet kan få sig selv til at se på den slags materiale. For at gøre det kræver det en præference – og en indre drivkraft, der ofte hænger sammen med komplekse psykologiske mekanismer og uforløste traumer.

Når præferencen dækker over indre kampe

En præference for at se overgrebsmateriale står sjældent alene. Ofte er den vævet sammen med følelser af utilstrækkelighed, lavt selvværd og et behov for kontrol. Mange ved godt, at adfærden er forkert – og føler alligevel en dragning mod den. Det bliver en dobbeltbinding, hvor tiltrækning og skam lever side om side.

En del af dem, der søger mod overgrebsmateriale, har selv oplevet overgreb eller andre former for svigt. For nogle bliver det en del af en “cycle of abuse” – hvor smerte og traume ikke bearbejdes, men i stedet får nyt liv i krænkende handlinger.

Den kortvarige følelse af magt eller kontrol kan virke som lindring, men efterlader endnu dybere spor af skam, isolation og selvforagt.

Når det handler om kontrol

For mennesker, der føler sig magtesløse i deres eget liv, kan det at søge mod yngre ofre give en illusion af at have overtaget. Det er en destruktiv og skadelig måde at kompensere for indre uro på – ved at udnytte dem, der er mere sårbare.

Det betyder ikke, at adfærden er undskyldelig. Men det betyder, at vi må forstå mekanismerne, hvis vi skal kunne stoppe dem.

Hvis du som ung kæmper med tanker eller adfærd, der bekymrer dig

Nogle unge oplever, at de bliver draget mod overgrebsmateriale – og ved ikke, hvem de kan tale med. Frygten for at blive stemplet kan gøre det endnu sværere at række ud efter hjælp.

Men der er steder, hvor man kan få anonym og professionel rådgivning – uden fordømmelse:

At søge hjælp er ikke det samme som at være “et dårligt menneske”. Det er at tage ansvar – både for sig selv og for andre – og et skridt mod et liv uden hemmeligheder, skam og risiko for at skade andre.

Forklaring er ikke undskyldning

Der findes altid en forklaring på, hvorfor et menneske handler, som det gør. Men at have været offer giver aldrig ret til at skabe nye ofre. Hvis vi skal beskytte børn og unge, må vi turde tage samtalen – også med dem, der kæmper med krænkende tanker eller adfærd, før det bliver til handling.

At forstå, hvorfor nogle søger mod overgrebsmateriale, er ikke det samme som at acceptere det. Forståelsen giver os derimod mulighed for at forebygge – og for at handle, inden nogen kommer til skade.

Når vi bryder tavsheden, kan vi skabe veje til hjælp og opsporing. Det er en del af ansvaret, hvis vi vil sikre, at børn og unge kan vokse op trygt – uden at blive fanget i andres ubearbejdede smerte.

Forståelse er ikke accept – det er forebyggelse.

Læs også mit blogindlæg om de voksnes ansvar: Seksuel udvikling hos unge – hvem har pligten til at spørge?

Læs videre

Seksuel udvikling hos unge – hvem har pligten til at spørge?
Seksuel udvikling hos unge – hvem har pligten til at spørge?

Seksuel udvikling hos unge – hvem har pligten til at spørge?

Unge bevæger sig ind i deres seksuelle udvikling i et digitalt univers, hvor alt er tilgængeligt – også det, der kan skade. For nogle bliver mødet med overgrebsmateriale ikke et bevidst valg, men et forsøg på at håndtere svære følelser, ensomhed eller tidligere traumer. Hvis vi ikke tør spørge ind, overlader vi dem til skam, tavshed og selvbebrejdelse. Samtalen kan være svær, men den kan også være livsafgørende

Læs mere

Vi forventer tårer, men får vrede – lær at forstå voldsparathed som en reaktion på overgreb
Vi forventer tårer, men får vrede – lær at forstå voldsparathed som en reaktion på overgreb

Vi forventer tårer, men får vrede – lær at forstå voldsparathed som en reaktion på overgreb

Når vi tænker på mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb, forestiller vi os ofte sorg, tårer og stilhed. Men hvad med dem, der reagerer med vrede, aggression og voldsparathed? Vreden er mindst lige så almindelig – og lige så legitim – som tårerne, men vi har sværere ved at forstå og håndtere den.

Læs mere

Mathias blev udsat for voldtægt: “De siger, at jeg jo bare kunne have slået ham”
Mathias blev udsat for voldtægt: “De siger, at jeg jo bare kunne have slået ham”

Mathias blev udsat for voldtægt: “De siger, at jeg jo bare kunne have slået ham”

Voldtægt af kvinder har alle dage været kendt og bliver heldigvis stadig mere og mere anerkendt. Men hvor efterlader det de 6000 - 13.000 mænd, som en undersøgelse fra blandt andre Justitsministeriet har vurderet, er blevet udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, de seneste fem år?

Læs mere