Supervision

Individuelt og i grupper

Supervision giver os indsigt i, hvorfor vi handler som vi gør, og skaber et rum for refleksion.

Anne Kaplan Supervision

Om supervision

Jeg ser det som en vigtig og berigende del af mit arbejde at give supervision, både til min egen faggruppe og til andre faggrupper, der arbejder med store børn, unge og familier, samt til psykologer på vej mod deres autorisation. Jeg tilbyder supervision individuelt og i grupper.

Supervisionen tager udgangspunkt i de narrative idéer og metoder. Endvidere i SE-terapi, (Somatic Experience – traumeterapi), da den kan give en værdifuld viden om, hvordan vi kan forstå og arbejde med mennesker, der har været udsat for overgreb eller traumer.

Jeg har igennem mange år været supervisor i sager med seksuelle overgrebsproblematikker hos store børn og unge, i sager hvor fagfolk har ønsket supervision, viden og hjælp i deres arbejde med ofre for seksuelle overgreb eller unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd. Det er meget meningsgivende for mig at opkvalificere og styrke andre professionelle til at kunne arbejde med seksuelle overgrebsproblematikker.

I supervisionen lægger jeg vægt på at skabe et trygt rum for refleksion, analyse og forståelse, hvor vi i fællesskab udfolder og besøger idéer. Vi undersøger og skal opnå indsigt i, hvorfor vi handler eller praktiserer, som vi gør. Supervisionen kan hjælpe med at bekræfte, at vi er på rette spor eller give inspiration til nye veje at gå.

Priser

Supervision privatperson (individuel) 60 minutter:  DKK 1.200

Supervision betalt af arbejdspladsen (individuel) 60 minutter:  DKK 1.400 

Supervision (2-4 personer) 60 minutter : DKK 2.200 

Supervisionsgruppe på mere end 4 personer/gruppe på fx opholdssteder, kommuner mv – skriv en mail til anne@kaplan-praksis.dk eller ring på 31328200, så finder vi en passende pris.

Udtalelser om supervision

"Anne har et fagligt sprog, som hun formidler så skarpt og forståeligt, at hun netop formår at skabe mening mellem det, der foregår i rummet, og noget, der kan kobles til hendes enorme tank af viden. Anne repræsenterer præcis det, jeg finder afgørende i terapi og supervision: nemlig at det udover at være produktivt, også er frigørende. Og det bliver det med hendes enorme viden, ramme, indlevelse, sødme og skarphed."

Rikke Veth, Terapeut og Familiebehandler

"I supervision hos Anne har jeg reflektere over egen praksis, blevet inspireret til at gå nye veje og lært rigtig meget om terapi med børn og unge. Jeg forlader altid supervisionen med en klar fornemmelse for, hvordan jeg skal gå videre i en given sag. Anne er en tydelig, engagerende, inspirerende og kreativ supervisor. Hun har en god evne til at balancere mellem at på den ene side styrke den tilstedeværende faglighed, og på den anden side løfte ens faglighed ved at bidrage med sin specialviden."

Ella De Figueiredo Lykke, Psykolog i Holbæk Kommune

 

Hvorfor supervision?

Supervision skal være med til at skærpe vores faglige identitet og sikre, at vi hele tiden bestræber os på at gøre vores arbejde godt nok. Der kan både være behov for sagssupervision og supervision på effekten af at arbejde med en given sag. Det kan være udfordrende at arbejde som behandler, hvorfor supervisionen også har fokus på dig og det, dit arbejde kan sætte i gang hos dig. For at vi kan udføre vores arbejde godt nok, er det altid væsentligt at få hjælp til at forstå vores egne reaktioner og positioner. Og desuden er supervisionen et rum, hvor vi kan udfolde det vellykkede eller blive afgiftet for den afmagt, frustration, tristhed el.lign. man indimellem kan opleve.

Med min specialviden om store børn, unge og familier og overgrebsproblematikker har jeg igennem årene erfaret, at min supervision kan få et præg af undervisning eller deling af min specialviden omkring visse tematikker, i de tilfælde, det giver mening.

Til daglig fungerer jeg som ekstern supervisor for opholdssteder, organisationer, behandlingsenheder og kommuner.

 

Basal Klinisk sexologi
Plan b
Tuba
Karise Ungdomshus
Memox
U point
Mandecentret
Memox akademiet
U point
Memox
Mandecentret

Seneste indlæg på bloggen P.S.

Nu holder jeg fysiske kurser igen

Nu holder jeg fysiske kurser igen

Efter lang tids lockdown og aflysning af kurser er jeg virkelig taknemmelig for at vi igen kan mødes fysisk, og jeg glæder mig sådan til at tage imod kursisterne på mine kurser i efteråret.    Lige nu er der stadig ledige pladser på følgende kurser:  ...

læs mere
At arbejde med unge der krænker

At arbejde med unge der krænker

”Jeg har gået på 7 forskellige skoler efter min far skred fra os. Min mor er heldigvis stoppet med at drikke, men det meste af min barndom har jeg skulle passe på mine mindre søskende –  jeg lærte faktisk også at lave mad til os, fordi min mor bare sad nede på den lokale og drak sig plørefuld med en af hendes latterlige klamme kærester. Jeg husker én gang hvor de var fulde og kom op og slås. Jeg tog stigen til min køjeseng og slog ham (mors kæreste) hårdt i baghovedet…totalt kaos. Der var sgu ikke meget hjælp at hente fra kommunen – men i det øjeblik kommunen fik at vide, at jeg havde lavet de to overgreb på Sabrina – så skal jeg love for at kommunen stod der… og politiet. Endelig får vi da noget hjælp, men alle de gange hvor jeg er blevet udsat for alle mulige ting, der har de sgu aldrig hjulpet…. Jeg sagde til min ven forleden, at hvis han gerne ville væk hjemmefra, så skal han da bare lave et seksuelt overgreb”.  Patrick 15 år, til hans 2. samtale

læs mere
Om drenge der udsættes for seksuelle overgreb

Om drenge der udsættes for seksuelle overgreb

”Jeg vil spørge hvorfor fuck gjorde du det der mod mig din fede idiot? Er du klar over hvad fuck i helvede det har gjort imod mig, er du klar over hvor fucking vred jeg er? Jeg kunne virkelig godt tænke mig at slå dig ihjel og jeg vil ønske dig det aller fucking...

læs mere

Find mig her