Offeret gik over broen – hvilken bred skal behandleren stå på? 

1/3 del af alle seksuelle overgreb på børn i Danmark begås af unge drenge og piger under 18 år. Derfor kræver det viden hos os professionelle at arbejde med denne målgruppe, hvis vi vil være med til at forebygge seksuelle overgreb i Danmark.

Fagprofessionelle har igennem årene spurgt, hvordan jeg klarer den udfordring at arbejde med unge, der begår seksuelle overgreb mod børn. Et område mange ønsker at tage afstand fra, da overgreb på børn vækker negative følelser hos de fleste.

Da jeg for snart 20 år siden begyndte at arbejde med unge drenge og piger med seksuel overgrebsadfærd, blev jeg overrasket. Jeg havde en bekymring for at møde et monster forklædt som et ungt menneske. Men mine fordomme blev gjort til skamme. De unge mennesker, jeg møder kan have en historie som Patricks ovenfor.

”Offeret i krænkeren”

Mange af de unge mennesker, jeg møder, der udviser seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd, deler ofte samme symptombillede som ofre for omsorgssvigt. En stor del af dem har i mange tilfælde selv oplevet omsorgssvigt og offergørelse i løbet af opvæksten. Ikke nødvendigvis seksuelt, som flere myter foreskriver. Men de har ofte været vidne til eller offer for psykiske og/eller fysiske overgreb. Mine erfaringer stemmer overens med national og international forskning omkring denne målgruppe.

Dette perspektiv er væsentligt, hvis vi ønsker at forebygge flere overgreb. At vi også ser ”offeret i krænkeren”, som Larsson* kalder det.

To perspektiver

I arbejdet med unge der krænker børn seksuelt, skal fagfolk inkludere to perspektiver på samme tid – et omsorgsperspektiv og et samfundspræventivt perspektiv. Hvad betyder det helt konkret?

Omsorgsperspektivet: Den unge skal have mulighed for at arbejde med egne traumer og udtrykke den vrede, sorg og frustration, der kan være forbundet med at bliver svigtet eller misbrugt. Den unge skal møde den fornødne tryghed, for at kunne nærme sig sin egen sårbarhed. Når den unge opnår en større indsigt i sin egen historie og omsorgssvigtets betydning, vil den unge få en større forståelse for sig selv og de adfærdsmønstre, følelser og kognitive forvrængninger, der er udviklet. Det kan være uvant og til tider angstprovokerende at reflektere over sine følelser og nære relationer, men processen hjælper den unge til at videreudvikle sin personlighed og lære nye og mere socialt acceptable måder til at vise de følelser, der er forbundet med at blive offergjort.

Samfundspræventivt perspektiv: Der skal tales om og arbejdes med den krænkende adfærd hos den unge for at beskytte både den unge og potentielle ofre. Den unge skal have hjælp til at ændre sin krænkende adfærd og reducere sin eventuelle vrede. Det kan være nødvendigt at den unge i en periode skal have hjælp til at begrænses og kontrolleres, for ikke at krænke igen.

To positioner

De to interesser eller perspektiver kan opleves modsætningsfyldte. Og da den unge både kan positioneres som offer og udøver, kan det være svært at vurdere, hvilken problematik der skal være omdrejningspunkt for samtalens opstart. Jeg både hører og ser, at fagprofessionelle ofte ender i en af positionerne, hvilket er hæmmende for en indre forandringsproces. Og jeg synes også selv det kan være vanskeligt ikke at falde til den ene eller den anden side – særligt kan det være udfordrende, når drenge som Patrick møder et til tider iskoldt retssystem.

Men det er muligt at arbejde ud fra en omsorgsinteresse for den unge og en samfundspræventiv interesse på samme tid.

I ”se kun de gode sider”-positionen ser behandleren udelukkende de gode sider hos klienten og arbejder med den unges egen offergørelse. Effekten er her, at motivet for den unges krænkende adfærd kan blive reduceret til en nysgerrighed og eksperimenterende fase, som den unge med tiden vil vokse sig fra. Hermed bliver overgrebsadfærden ikke taget alvorligt, og den unge hjælpes ikke til at reflektere over og rumme overgrebsadfærden og den smerte, det har påført et andet menneske. Den manglende integrering kan resultere i, at den unge fornægter og fortrænger den del af personligheden eller adfærden, som tilvejebragte overgrebet, og den unge kan recidivere og begå endnu et overgreb. Unge, der krænker seksuelt, har endvidere ofte selv en tendens til at bagatellisere og benægte hele eller dele af overgrebet. Og det kan ske, at den professionelle bliver smittet af denne benægtelse.

Ved den anden position: ”ser kun de onde sider”-positionen, kan den fagprofessionelle havne i udelukkende at se det negative og den krænkende adfærd hos den unge. Den professionelle har udelukkende en samfundsinteresse, hvor hensigten er at kontrollerer og begrænse for at den unge ikke begår yderligere overgreb. Den unge kan ræsonnere sig frem til, at det er risikofyldt og ubehageligt at udvise sårbarhed og intimitet. Og I mødet med den professionelle oplever den unge atter at blive krænket og offergjort. Forandringsarbejdet bliver forstyrret og præget af en intellektuel erkendelse af, hvordan man bør opføre sig. Herved udelukkes den emotionelle erkendelse af hensigtsmæssig adfærd. Den unge oplever sig i bund og grund som et ondt menneske, hvilket kan føre til, at den unge fortrænger og fornægter dele af personligheden. Og oplevelsen af kontroltab er stor.

Råd til den professionelle

• Vær med til at nedbryde stigmatisering og dæmonisering af denne målgruppe.
• Hold fast i det dobbelte perspektiv: omsorgsperspektivet og det samfundspræventive perspektiv.
• Husk, at den første intervention bør omfatte den krænkende adfærd og sekundært den unges bearbejdning af egne traumer.
• Husk, at den unge har brug for, på trods af sine krænkende gerninger, stadig at kunne se på sig selv med selvrespekt.

Hvis du vil vide mere om seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd blandt store børn og unge, så tilmeld dig mit kursus her.