Flere fagpersoner har fortalt mig, at de afstår fra at spørge ind til seksuelle overgreb ud fra et ønske om ikke at overskride grænser eller gøre samtalen til en ubehagelig oplevelse. Andre er bekymrede for, om de kan komme til at ’åbne op for noget’, eller frygter den unges reaktion, hvis de tager fejl.
Misforstået omsorg giver oplevelse af svigt
Jeg forstår omsorgen. Og jeg anerkender den. Men den kan faktisk være med til at skabe en oplevelse af svigt. For flere af de unge, jeg taler med, har igennem deres opvækst og skoleforløb udvist mange tegn på mistrivsel De har f.eks. isoleret sig, udvist et højt temperament, haft selvskadende adfærd eller angst. Eller har på anden måde vist omgivelserne, at der var noget galt.
Adfærd, der naturligt har fulgt til mange samtaler med lærere, pædagoger eller terapeuter. Men aldrig nogen, der spurgte ind til seksuelle overgreb. Det har efterladt den unge med en følelse af, at ”dét jeg har været udsat for, er så unormalt og ubehageligt, at ikke engang den voksne tør at tale om det.” Og dermed følelsen af at stå med en hemmelighed, de aldrig kan fortælle nogen.
Min opfordring er derfor: Spørg! Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Det kræver mod. Men det er netop ved at udvise dette mod, at du er med til at gøre en betydningsfuld forskel som fagperson.
Du kan ikke gøre skaden større, end den er. Og hvis der har fundet overgreb sted, er det ikke dig der åbner op for smerten – den er der allerede. Så spørg! Bliver talen om overgreb afvist, har du tydeligt signaleret, at den unge altid kan komme til dig en anden gang, og at du er en voksen, man kan tale med om svære ting.
Læs om mine kurser for fagpersoner her
