Der er også sagerne fra den Katolske Kirke, hvor der ikke længere er tvivl om, at der har været et omfangsrigt misbrug af drenge i mange lande (1). Vi har langsomt brudt tabuet om voksne mænd, som misbruger drenge, og taler om det i det offentlige rum.
Men når drenge eller mænd bliver udsat for seksuelle overgreb af kvinder, så løber vi igen ind i tabu. For som Kristian Ditlev så rammende beskriver i sin kronik den 29.december 2021 i Weekendavisen, har vores samfund stadig svært ved at begribe, rumme og anerkende at kvinder kan begå seksuelle overgreb. Og jeg er helt enig. Vi bryder os generelt ikke om at høre at mennesker misbruger seksuelt. Ønsker ikke at høre, se eller tale om det. På trods af relevante diskussioner og kampe for at få ligestilling imellem kønnene, er det stadig sådan, at mange mennesker betragter kvinden som noget moderligt, varmt, omsorgsgivende, livgivende, hjælpende. Så for mange kan det være ubehageligt at bryde med denne idé – og tænke kvinden som den misbrugende part. Selv professionelle, der igennem mange år har arbejdet med mennesker, har svært ved at rumme, at kvinder også kan krænke.
De skammer sig
Skam og skyldsspørgsmålet fylder ofte en del i alle overgrebshistorier. Men min erfaring er – på lige fod med Richard Gartners forskning – at følelsen af skyld fylder på en mærkbart anderledes måde, hos en person der er blevet krænket af en kvinde.
Det er smerteligt at høre hvordan mennesker, der har været udsat for overgreb, har lidt af depressioner, angst, misbrug, selvdestruktiv adfærd og spiseforstyrrelser, men aldrig er blevet spurgt, om de har været udsat for noget seksuelt krænkende. Og endnu mere bekymrende er det at høre mænd være i tvivl om, hvorvidt de har været udsat for overgreb, fordi overgrebspersonen var en kvinde. På trods af disse mænd er blevet misbrugt af deres mor fra de har været ganske små, og der er tale om det, man karakteriserer som alvorlige seksuelle overgreb. De oplever en høj grad af skyld og enighed i, at det har været et seksuelt forhold frem for seksuelt overgreb. Som Gartner også beskriver i sin bog ”Betrayed as Boys – Psychodynamic Treatment of Sexually Abused Men”(2).
Tabet af identitet
Mange mænd oplever det, at blive udsat for en kvindes seksuelle overgrebsadfærd som det ultimative tab af maskulinitet. Tabet af egen identitet og formåen kan opleves så stort, at de oplever en form for psykologisk død. Journalist og præst Kristian Ditlev Jensen har fortalt sin historie. Komikeren Jacob Hougaard har netop afsløret hans barndomsovergreb i en dokumentar. Dokumentaristen Per Wennick har ligeledes afsløret det i serien ”Jagten på mig selv”. Mens andre mænd hellere vælger den fysiske død, end at afsløre hemmeligheden og få det sagt. Det kræver stadig et stort mod for mænd at træde frem og fortælle om det, som er så tabubelagt.
Og vi er nødt til at tale om, at mænd også kan være ofre for andres misbrug og overgreb. Så der er et rum for mændene at hele i, men også fordi jo mere vi tør og kan tale om seksuelle overgreb i det hele taget, så kan vi se omfanget af både overgrebene på drenge og mænd, selv om vi nu ved bedre (3) og omfanget af overgreb generelt. For fakta er, at der stadig sidder ca. 2 børn i hver 8. klasse, som har været udsat for seksuelle overgreb, og at hver tredje overgreb mod børn bliver begået af andre børn eller unge. Vi må se disse overgreb med åbne øjne og acceptere, at det foregår. Især som fagpersoner, der arbejder med børn. Vi skal kunne se den krænkende adfærd, så vi kan hjælpe med at forebygge disse overgreb. Og det hele starter med at bryde tabuet.
Kristian Ditlev Jensen er sognepræst, forfatter og journalist. Han har udgivet ”Det bliver sagt”, der fortæller historien om de seksuelle overgreb, han blev for igennem tre år fra han 9 år-12.år.
For folk med fuld adgang kan Kristian Ditlevs kronik læses i sin fulde længde her: www.weekendavisen.dk/2021-52/samfund/kvinder-kan-ogsaa-vaere-gerningsmaend