Børn undersøger og skaber en rar fornemmelse 
Alle børn har en seksualitet, uanset deres alder. Det er dog vigtigt at understrege at den barnlige seksualitet adskiller sig fra voksnes seksualitet.
Anne Kaplan - Underviser - Basiskursus - Kaplan Praksis

Generelt så handler børns seksualitet fra de er ca. 2-3 år til 10 år, om at skabe en rar kropslig fornemmelse. Børns seksualitet er primært præget af undersøgelse og nysgerrighed på deres egen krop, og dog er nogle børn optaget af andres kroppe, køn og kønsdele. Deres lege kan være præget af lege hvor de eksperimenterer med roller og køn, eksempelvis i ”far, mor og børn-legen” eller andre lege, hvor de er optaget af tematikker som forelskelse, familie, kys, kropslig tæthed eller forplantning. De kan også være nysgerrige og undersøgende på hinandens kroppe i de lege vi kender som numselege eller doktorlege.

Ligeværdige børn leger bedst 

Når du som fagperson eller forældre vil sikre, at den seksuelle nysgerrighed og adfærd blandt børn er fin og naturlig, så er de gode pejlemærker at disse lege skal foretages sammen med andre børn der er ligeværdige, jævnbyrdige, og har samme alder og status.  

De seksuelle lege skal være afbalanceret i forhold til andre lege, de skal altså ikke fylde mere end barnets andre lege, og skal i udgangspunktet foretages med de venner de generelt leger med eller føler sig i forbindelse med. Og når de undersøger sig selv eller andre, skal det være præget af en rar og hyggelig stemning.  

Legene kan godt være mærket af en hemmelighedsfuld stemning og stadig være rar og hyggelig. Lad os kalde det ‘hemmeligt på den fnisende måde’. Legene må ikke være hemmelige på en skamfuld måde. 

Den voksne seksualitet udvikles i puberteten

Når børn bliver omkring 7-8 år, begynder de at være mere opmærksomme på, at voksne ikke ser deres seksuelle lege. I den alder er det også almindeligt at mange børn begynder at udtrykke ønske om at de voksne ikke må se på, mens de går på toilettet eller i bad, og generelt bliver de mere private omkring at vise deres krop frem. 

Men det er først i løbet af puberteten at den voksne seksualitet udvikles. Den voksnes seksualitet er mere rettet mod andre mennesker, tilfredsstillelse, kropslig og psykisk intimitet og selvfølgelig seksuel lystfølelse, og fantasier. 

Ingen forbud uden anvisninger 

I mit møde med forældre og fagpersoner, opstår der indimellem en tvivl om, hvad der er almindelig seksuel adfærd blandt børn, og hvornår en adfærd bliver bekymrende. Jeg ser, at både forældre og fagpersoner kan komme til at overreagere, fordi de bliver i tvivl om, hvorvidt den adfærd et barn viser er okay eller skal korrigeres. Almindelige spørgsmål kan være: 

Er det ok at vores datter på 5 år, flere gange om dagen gnider sit underliv op af en pude? Er det ok at to børn på fem år løber nøgne rundt i haven, mens de griner og undersøger hinandens kønsdele? Er det ok at en dreng i børnehaveklassen ligger alene og nulrer sin tissemand inden i hulen?  

I alle tilfælde vil svaret formentlig være, at det er helt fint. Ligeværdige børn kan i en rar og hyggelig stemning godt undersøge hinanden, og at børn rører ved sig selv er ikke bekymrende. 

Men hvis vi oplever at en adfærd er upassende eller skal korrigeres, er det fint at opstille nogle forbud og anvisninger til hvor og hvornår barnet igen kan genoptage legen.

Hvornår skal man korrigere?

Det er eksempelvis okay at korrigere et barn der sidder og undersøger sine kønsdele midt i fællessamling, selvfølgelig helt stille og roligt og uden at udstille eller skamme barnet ud. Ligesom vi ville, hvis barnet sad og råbte, eller hoppede op og ned under fællessamlingen.  

Desværre kan vi ofte have en tendens til udelukkende at komme med forbud, altså sige hvad et barn ikke må. Konsekvensen ved udelukkende at opsætte forbud er, at børnene og de unge ikke opnår en viden, om hvor og hvornår de gerne må undersøge deres egne og andres kroppe. Og de går glip af at øve hvor deres kropslige grænser er, og hvordan man kan mærke, hvis noget føles enten dejligt eller ubehageligt. 

Og i en tid hvor vi netop er optaget af a mennesker skal mærke og sætte deres kropslige og seksuelle grænser, bliver det selvfølgelig væsentligt at forældre og fagpersoner bakker op om at denne viden allerede skal opnås og øves i barndommen.  

Derfor skal vi huske, at hvor der er et forbud, skal der altid være nogle anvisninger til hvor og hvornår man gerne må eksperimentere.  I eksemplet med fællessamlingen kunne vi sige: “Min ven, nu skal du være med i samlingen. Tissemanden kan du kigge på hjemme på dit værelse.” Ligesom vi ville bede dem sætte sig ned og fortælle dem, at de kunne hoppe og danse efter samlingen, hvis de sprang rundt. 

Bruge kildelegen som guide 

Jeg ved at det for nogen kan være udfordrende at korrigere en seksuel adfærd blandt børn. Jeg  plejer, derfor at komme med følgende eksempel: Forstil dig, at to børn leger kildeleg. Børnene er blevet enige om at kilde hinanden, fordi det er sjovt, hyggeligt og giver en rar kropslig fornemmelse. Og legen stopper i en enighed, når de ikke gider mere.   

Forstil dig derefter en kildeleg imellem to børn. Legen starter hyggeligt op, men ender et sted hvor det ene barn ikke længere synes legen er rar, fordi det eksempelvis begynder at gøre ondt, kilder for meget, har varet for længe eller bliver kedeligt. Hvis det andet barn alligevel bliver ved med at kilde, hvad vil du så gøre?  

Når folk bliver præsenteret for dette eksempel, ved de godt, hvad de vil gøre; nemlig tage en kort samtale, om hvad der er en god kildeleg for dem begge, men at man skal stoppe, hvis den anden ikke længere har lyst.

Det er meget langt hen af vejen, den samme snak vi skal have med børn omkring seksuelle undersøgelser og deres lege med dem selv eller andre.  

Gode råd: 

  1. Skab et miljø i familien og i institutionen, hvor det anerkendes at børn har en seksualitet og at det er en naturlig del af deres udvikling.
  2. I intuitionen og på skoler er det nødvendigt, at der er en fælles forståelse af hvordan normal seksuel adfærd ser ud hos børn på forskellige alderstrin.
     
  3. I intuitioner og på skoler er det hensigtsmæssigt at der er en fælles pædagogisk tilgang til hvordan og hvornår man korrigerer en given seksuel adfærd hos et barn.
  4. Når vi korrigerer en adfærd eller opstiller forbud, skal det gøres uden at barnet oplever sig forkert eller skam.
  5. Og hvis vi opstiller forbud, skal vi altid fremkomme med anbefalinger til hvor og hvordan børn gerne må lave seksuelle lege med sig selv eller andre.
     
  6. Tal med børn om, at de skal have samme mængde tøj på eller udvise samme (seksuelle) adfærd, som var de eller i Netto eller skolegården, når de filmer med mobiltelefonen og færdes online. 

Ønsker du at vide mere om normal seksuel udvikling og lege blandt børn, kan du blandt andet finde mere om emnet på  Anna Louise Stevnhøjs hjemmeside: www.boernogseksualitet.com 

Her kan du også downloade bogen:

Endvidere kan jeg anbefale Anna Louise Stevnhøjs bøger. Blandt andet: 

  • ”Må vi lege doktor? – En håndbog i børns seksualitet fra 0 til 12 år” af Anna Louise Stevnhøj 
  • ”Børn og seksualitet – En grundbog” af Anna Louise Stevnhøj og Mimi Strange  

Læs videre