”Jeg vil aldrig tilgive mig selv for de gange, hvor jeg selv har opsøgt ham (far). Altså opsøgt de seksuelle ting. Jeg hader virkelig mig selv for det. Jeg kan ikke forstå hvad jeg havde gang i? Men jeg kunne bare ikke holde ud, at jeg aldrig vidste hvornår det skete, jeg ville bare have det overstået”

Jane 37 år

Som jeg tidligere har beskrevet, er det vigtigt at forstå, at ikke alle børn og unge nødvendigvis oplever de seksuelle overgreb som entydigt ubehagelige. Dette efterlader naturligvis en del forvirring. Dertil kommer den skyld og skam, der kan være forbundet med, at barnet og den unge måske i nogle tilfælde selv har været opsøgende over for overgrebspersonen. At vi oplever en opsøgende adfærd hos den krænkede, står i stærk kontrast til de overgrebs-beretninger vi møder i samfundet, hvor det ofte fortælles, at de har haft en undvigende adfærd.

Den opsøgende adfærd kan umiddelbart være svært at forstå, hvilket medfører, at vi professionelle ofte overser det i vores arbejde med overgreb. For de børn og unge, der oplever omsorgssvigt i familien, kan den opsøgende adfærd skyldes en sult efter nærhed og kontakt. Derfor er den opsøgende adfærd en væsentlig komponent i at forstå skylds-oplevelsen.

Mange af de børn og unge, der vokser op i familier, hvor der foregår seksuelle overgreb, bevæger sig i det felt, som jeg, inspireret af den norske forsker Kari Killén, kalder ”det forudsigelige uforudsigelige”. Et felt, hvor en del børn og unge ved, at overgrebet sandsynligvis sker, men ikke hvornår. Det betyder, at de lever i en tilstand af forhøjet stress og bekymring. Som en måde at håndtere eller reducere den ubehagelige spændingstilstand, opsøger barnet eller den unge måske derfor deres overgrebsperson for at få det overstået. En reaktion, så de ikke behøver at gå rundt i uforudsigelighed og være på vagt, men efterfølgende kan sætte sig ind på deres værelse og lege, lave lektier eller slappe af.

I arbejdet med mennesker, der har været udsat for overgreb, er min erfaring, at den opsøgende adfærd medfører så meget skyld og skam, at de sjældent uopfordret fortæller mig om det. Men det er væsentligt at tale om, hvis vi vil hjælpe mennesker med at reducere de senfølger de kæmper med.

Hvis du ønsker at hjælpe folk med at bearbejde effekten af den opsøgende adfærd, kan en vej være at:

  1. Fortæl om, at alle børn og unge har brug for nærhed og kontakt for at føle sig elsket og set. Og indimellem har den eneste person, der har givet dem den opmærksomhed, også været den, der har begået overgrebene. Men at barnet eller den unges intention ikke har været at blive udsat for overgreb, men at få omsorg.
  2. Og fortæl, at en del børn og unge har oplevet at være i en konstant stresstilstand, fordi de har skullet scanne signalerne for, hvornår overgrebene ville ske. Og derfor har udviklet en opsøgende adfærd, som et forsøg på at mindske og opnå kontrol over denne ubehagelig stresstilstand.
  3. Forklar, at begge situationer dog efterlader virkelig meget skam og skyld – hvilket man bestemt ikke skal have, for det er en naturlig overlevelsesstrategi.
  4. Dernæst kan du spørge: ”Og derfor bliver jeg nysgerrig på, om der er noget af det, du kan genkende? Har du til tider også været opsøgende?”.

 

Hvis du ønsker at få et større kendskab til de mange dynamikker, der kan være til stede under seksuelle overgreb, såsom f.eks. opsøgende adfærd, kan du tilmelde dig mit kursus. Her arbejder vi både med den teoretiske og praksisnære tilgang til seksuelle overgreb, og hvordan samtalen om overgreb kan foregå.

 

Læs mere om kurset her