Når vi taler om grooming, forestiller mange sig en voksen, der kontakter et barn på sociale medier med seksuelle hensigter. Men den forståelse er for snæver. Hvis vi vil beskytte børn og unge bedre, er vi nødt til at udvide vores forståelse af, hvordan grooming kan se ud – og hvor den kan finde sted.

Sagen om Marius Borg Høiby har fyldt meget i medierne. Men bag overskrifterne gemmer der sig et vigtigt fagligt spørgsmål: Hvorfor er vi som samfund stadig bedre til at reagere på seksuelle overgreb end til at forebygge dem?

Lavt selvværd, social isolation og erfaringer med mobning går igen hos mange unge med seksuelt bekymrende adfærd. Men hvad betyder det egentlig for deres seksuelle udvikling? Og er det muligt, at noget af adfærden også kan forstås som et forsøg på at regulere svære følelser?