Mange unge mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb, går alene med det alt for længe. Men hvorfor det, spørger du måske? For der er jo hjælp at hente. Min erfaring siger mig, at det skyldes alle de utroligt komplekse følelser, der opstår efter et seksuelt overgreb. Følelser, som kan være svære at forstå. Følelser som direkte står i vejen for lysten til at få hjælp. Følelser der er meget anderledes end de følelser, man står tilbage med efter et psykisk eller fysisk overgreb. Det skal dette blogindlæg handle om: Forskellen på fysiske, psykiske og seksuelle overgreb.
Vil hellere have tæsk
Flere af de mænd og kvinder, jeg møder i mine samtaler, deler samme holdning som Kathrine, jeg har citeret ovenfor. Seksuelle overgreb fremkalder følelser, der kan blive så svære at håndtere, at man ønsker, man havde fået tæsk i stedet.
Særligt tre tematikker gør seksuelle overgreb radikalt forskellige fra fysiske og psykiske:
- De er motivløse
Fysiske og psykiske overgreb finder oftest sted i en kontekst, hvor barnet ved, at der er noget galt. Der er så at sige en årsag – det kan fx være, barnet ikke har tømt opvaskemaskinen eller er kommet for sent hjem. Den voksne er måske allerede i affekt, og barnet er ofte beredt på, at der kommer en reaktion. Barnet forstår med andre ord, at der er tale om en vredestilstand. Der er et motiv, og barnet kan afkode sindstilstanden hos udøver.
Med seksuelle overgreb forholder det sig anderledes. Barnet eller det unge menneske, overgrebet går ud over, ved typisk ikke, hvorfor den voksne gør det. Der er med andre ord ikke noget motiv. Ikke nogen årsag, som kan forklare handlingen. Det gør det svært at håndtere efterfølgende. Langt de fleste af mine klienter stiller det samme spørgsmål ”Hvorfor netop mig? Var det fordi han/hun var vred på mig? Eller skete det fordi han/hun godt kan lide mig? ”
- De er ofte ordløse
Ofte ytres der ord forud for psykiske og fysiske overgreb. Fra mine klienter har jeg hørt om ytringer som: ”Uduelige møgunger”, ”Det værste der er sket, er, at jeg har født dig”, ”Du burde aldrig være blevet født”, ”Jeg hader dig… du kan aldrig finde ud af noget”, ”Du er skyld i min ulykke”.
Til forskel fra de fysiske og psykiske overgreb er de seksuelle overgreb ofte ordløse før, under og efter. Barnet eller den unge kan have vanskeligt ved at forstå den voksnes sindstilstand, fordi den ikke begrundes. I tilfælde med fysiske eller psykiske overgreb kan barnet være nok så uenig i den årsag, som den voksne begrunder overgrebet med. Men ordene giver trods alt en ramme at forstå adfærden inden for. Et ordløst og motivløst overgreb er sværere at sætte i en velkendt ”kasse”.
- De fremkalder modstridende følelser
Udsættes et barn for psykiske overgreb, efterlader det barnet et sted, hvor det gør ondt i sjælen. Bliver et barn slået eller udsat for skader på kroppen, bliver barnet efterladt med både ondt i sjælen og på kroppen.
Bliver barnet udsat for fysisk seksuelle overgreb, er der ofte tale om beføling på erogene zoner, hvilket helt mekanisk kan fremkalde behagelige fornemmelser. I visse tilfælde kan barnet opleve en biologisk fremtvunget nydelse eller lystfølelse. Ergo gør et seksuelt overgreb ikke nødvendigvis ondt i kroppen. Men det gør altid ondt i sjælen – dog oftest på en lidt anden måde end med de psykiske overgreb.
De modstridende følelser kan betyde, at det er svært at sætte ord på, hvad der er sket. Var det ubehageligt eller ej? Hvis overgrebet er forkert, hvorfor føler kroppen så nydelse? Disse modstridende følelser er også en del af årsagen til, at mange børn og unge, der udsættes for seksuelle overgreb slås med skamfølelse.
Skab en forståelsesramme
De tre faktorer, der adskiller seksuelle overgreb fra psykiske og fysiske overgreb, kan forhåbentlig hjælpe dig med at forstå, hvorfor et ungt menneske, der har været udsat for et seksuelt overgreb, kan have svært ved at søge hjælp. Det kan være rigtig svært at sætte ord på en ubehagelig hændelse, der var ordløs. Og fraværet af motiv kan skabe forvirring og meningstab.
Derfor har disse unge mennesker ofte brug for hjælp til at skabe en forståelsesramme om hændelsen. Mine råd til dig som fagprofessionel er derfor at hjælpe den unge med:
- at udvikle et sprog for det, der er sket.
- at forstå årsagerne til, at det eller de seksuelle overgreb overhovedet fandt sted.
- at forstå de kropslige responser, der kan opstå under et seksuelt overgreb.