Selvmord og selvmordsadfærd blandt unge

Målgruppe:

  • Psykologere, behandlere, socialrådgivere og pædagoger.
  • Studievejledere, lærere, mentorer, elevcoaches og andre fagfolk omkring unge tilknyttet ungdomsuddannelserne.

Formål:

  • At blive opkvalificeret i forhold til at kunne genkende og afdække selvmordsadfærd blandt unge.
  • At opnå viden omkring forskellen på cutting og selvmordsadfærd, og den smitteeffekt der er til stede ved selvmord.
  • At kommer nærmere på at lave en risikovurdering af, hvor i selvmordsprocessen den unge befinder sig, og i forlængelse heraf hvorledes der bør handles.
  • Inspiration til veje at gå i samtalen om selvmord
  • Inspiration til beredskabsplan

Beskrivelse:

Undervisningen  giver en indføring i processer omkring selvmord og selvmordsadfærd. Vi vil komme omkring myter og fakta, samt de symptomer og adfærdsmønstre vi som professionelle skal kigge efter for at forebygge, at et ungt menneske begår selvmord. Det vil omhandle de risiko- og udløsende faktorer, der kan gøre, at en person bringes et sted hen, hvor selvmord virker som den eneste udvej.

Vi vil arbejde med risikovurdering og samtaleteknikker i forbindelse med afdækning af, hvor i selvmordsprocessen den unge befinder sig. Der vil være fokus på, hvad det gør ved os professionelle at møde unge mennesker med tanker om at tage deres eget liv.

Undervisningen er dialogbaseret og vi vil tage udgangspunkt i følgende:

Selvmord og selvmordsadfærd:

  • Myter og fakta omkring selvmord
  • Kan vi sætte tanker i gang om selvmord, ved at spørge ind til det?
  • Risikofaktorer, udløsende faktorer og symptomer
  • Hvad gør vi, hvis en ung forsøger selvmord eller begår selvmord?

Værktøjer og metoder:

  • Vurdering af selvmordsrisiko
  • Inspiration til spørgsmål, der er med til at afdække selvmordsrisikoen
  • Inspiration til en beredskabsplan ved selvmord

Der inddrages cases og filmklip der belyser emnet.

Varighed:

  • 3 timers vidensoplæg

eller

  • 1 kursusdag fra 9.00-16.00

Pris:

Afhængig af sted og antal deltagere. Kontakt mig for at høre nærmere.

15 års erfaring med individuel terapi, gruppeterapi for unge samt samtaler med pårørende og familier.