De unge med stress

Målgruppe:
Studievejledere, lærere, mentorer, uuvejledere, elevcoaches og  andre fagfolk fra udskolingen og gymnasiale uddannelser

Formål:

  • At blive opkvalificeret i forhold til at kunne genkende og afdække stressproblematikker hos unge.
  • At opnå kendskab til hvorfor der de sidste par år er unge der ”går ned med stress” ,  unge som kommer fra ressourcestærke familier og som klarer sig godt fagligt og socialt.
  • Få inspiration til teknikker og værtøjer til at hjælpe og støtte unge, der er ramt af stress.

Beskrivelse:
Stress og følgevirkninger af stress er i dag blevet et velkendt fænomen på de fleste ungdomsuddannelser. I vores arbejde med unge har vi igennem de sidste år erfaret, at vi har mødt en ny gruppe af unge der oplever stressbelastningsreaktioner. Unge der i øvrigt klare sig fint fagligt, trives blandt vennerne og som kommer fra en familie hvor forældrene ikke har en forventning om, at de skal levere et snit på 12. Vi vil kigge på nogle af de udviklinger og tendenser der har bidraget til at nogle af de unge alligevel får belastningsreaktioner og i flere tilfælde må stoppe på deres uddannelse.

For den unge, der oplever stressen tæt på, kan det få betydning for koncentration, arbejdsindsats, socialt samvær og generel trivsel. I værste fald kan det få konsekvenser i forhold til ikke at kunne gennemføre sin uddannelse. Skolerne står ofte overfor en stor opgave i forhold til at hjælpe og støtte disse unge, så de ikke opgiver undervejs og dropper ud. Udfordringen for den enkelte lærer eller studievejleder kan både være at opdage tidlige tegn på stress, samt at få præsenteret metoder og værktøjer,  på en sådan måde, at den unge oplever det som hjælpsomt fremfor endnu et krav.

Undervisningen er dialogbaseret og vi vil tage udgangspunkt i følgende:

  • Hvorfor bliver de unge ramt af stress i dag?
  • Stress som respons på belastninger eller udfordringer i den unges liv.
  • Et indblik i stressens typiske ”samarbejdspartnere” i unges liv.
  • Gennemgang af reaktioner på stress hos unge.
  • Værktøjer og metoder:
    • Gennemgang af typiske udfordringer i forhold til at arbejde med stress i forhold til unge.
    • Samtaleteknikker i forhold til afdækning – at samtale om stress og reaktioner på stress.
    • Introduktion til belastningsdiagram, og hvordan man kan bruge det.
    • Hvordan hjælper vi bedst? – diskussion af stress som en reaktion på ydre faktorer/stress som en tilstand hos individet.
    • Metoder til at afhjælpe stress i forhold til unge.

Varighed:

3 timers dialogbaseret vidensoplæg eller 1 kursusdag fra 9.00-16.00

 

 

 

Specialiseret i seksuelt bekymrende adfærd og seksuelle overgreb hos unge